Landbrug

Hørbygaards drift

Hørbygaard drives som et planteavlsbrug, altså uden dyr. Landbruget er på 300 ha samt forpagtning af yderligere 400 ha. Driften er pløjefri og traditionel, d.v.s. ikke økologisk. Vi arbejder dog med at bruge mindst mulige mængder af planteværn og har tillige i mindre målestok forsøgt os med nogle af de metoder som økologerne anvender i deres driftsform. Vi arbejder med direkte såning og conservation agriculture i en del af vores marker. Her undgås jordbehandling og tilstræbes plantedække året rundt. Efter høst sås efterafgrøder på de arealer der først skal sås med vårafgrøder til foråret.

Med direkte såning reduceres CO₂-udledningen ved at undgå jordbehandling, ligesom der indlejres CO₂ ved efterfgrødernes optag af CO₂ fra luften og indlejring i jorden. I det indledende år fik vi beregnet en CO₂-forbedring på ca. 1100 tons CO₂-ekvivalenter. Det er en ny dyrkningsmetode og der er meget vi skal lære om den teknik ligesom jorden og dens biologi skal indstille sig på nye metoder og andre processer.

Driften er meget mekaniseret og med moderne maskiner. Vi arbejder på at gøre bedriften til en tiltagende interessant arbejdsplads med udfordring, ansvar og læring for hver enkelt medarbejder.

Afgrødesammensætningen er de sidste med udvidet areal med græsfrø. Vi dyrker vinterhvede, maltbyg, rug, vinterraps samt græsfrø af typerne strandsvingel, rajgræs og hundegræs.

Reduceret jordbearbejdning og GPS-styring

Som en del af udviklingen af vores planteavl arbejder vi også med pløjefri dyrkning. Vi ønsker at finde positive aspekter i at øge indholdet af organisk materiale, forbedre mikrobiologien og vandhusholdningen samt undgå kvælstoftab, spare brændstof og CO₂-udledning tilligemed at øge kapaciteten på vores jordbearbejdning.

Vi har fra høst 2020 sået nogle marker direkte uden forudgående jordbearbejdning. Vi har sået hvede og raps direkte ned i græsfrøstubben for at undgå omsætningen af græstørven. Vi har sparet en pløjning eller flere harvninger der ville være nødvendige for at skabe et såbed. Tanken er at den døde græstørv omsættes naturligt i løbet af denne vækstsæson så vi kan bearbejde den af én gang til efteråret. Ligeledes har vi sået hvede direkte i en rapsstub uden forudgående behandling. Udbyttet var visse steder mindre end i arealer sået med harvning. Vi har prøvet at så vårbyg i foregående års stub og efterafgrøde. Vårbyg kræver varme ved fremspiring og når jorden ikke er sort efter jordbehandling lader det til at den nye afgrøde forsinkes i etablering. Det er en spændende ny drift og der er meget at lære og undesøge.

Vi arbejder med GPS-styring så vores traktorer selv styrer med 2-3 cm. nøjagtighed under arbejdet. Dette reducerer overlap og vores forbrug af gødning, planteværn og brændstof. Det giver også forbedrede arbejdsforhold samt mindre træthed på lange dage, hos vores medarbejdere. Det er også monteret på mejetærskeren. Det er en fornøjelse at opleve effektiviteten og fordelen for mejetærskerføreren. Det sparer os formentligt en halv til en hel dags høstarbejde med den øgede præcision.

Vi arbejder mod at lægge vores trafik i marken fast i kørespor. Det skal reducere det areal der bliver kørt på og derved udsat for de tunge maskiners tryk. Dette skal forbedre jordstrukturen i de områder hvor der ingen hjul kører således at vores jord bliver et bedre sted for afgrøderne at gro. De moderne maskiner er meget store og trykker jorden. På denne måde forventer vi at vores jord vil kunne udnytte gødning og vand på en mere optimal måde og med større udbytte af de samme indsatsmidler. Ligeledes er der nogle fordele ved mindre brændstofforbrug ligesom vi arbejder med tanker om metoder der øger CO₂-bindingen i jorden.

Yderligere arbejder vi på at kortlægge udbytter og bladmasse i markernes forskellige områder for at bruge det til at fordele indsatsmidler hvor udnyttelsen bliver bedst. Dette skal igen medvirke til at skabe størst muligt udbytte med mindst muligt mængde gødning og planteværn. VI har i år begyndt med gradueret tildeling af gødning og planteværn for at optimere på udnyttelsen af gødningen og kvaliteten af afgrøden vi høster.